Hjemhavn: Rudkøbing

Antal passagerer: 20

Skipper: Peter

META

En tomastet skonnert med 100 år under kølen

META er en fin lille skonnert med plads til 20 dagsgæster eller seks overnattende. Under dæk er der en lille hyggelig salon med spiseplads til otte, kabys og toilet.

I 1999 blev skibet totalrenoveret og ligger i dag  i Rudkøbing, hvorfra det sejler Det sydfynske Øhav tyndt. Til forskel fra de fleste andre skibe, kan det hyres hele året, og ikke kun i sommerhalvåret. Det gør det helt ideelt til fisketure og dykkerture i øhavet. Skibet med besætning kan desuden hyres til alt fra firma- og familieudflugter til polterabendture og askespedninger. Mad må gerne medbringes, men drikkevarer købes om bord.

META blev bygget i Assens i 1884 og er nu et af de sidste eksempler på klipperbyggede skonnerter. I 1916 forliste skibet ved Samsø, men blev lykkeligvis bjærget og har gennem tiden sejlet som fragtskib og stenfisker, før det blev renoveret og rigget op til chartersejlads.