En traditionsrig kapsejlads i historiske sejlskibe
Hvert år i uge 30 sejler 40-50 velbevarede sejlskibe Fyn Rundt. Mød dem om eftermiddagen til en festlig modtagelse i havnene. Eller tag selv med på turen, det kræver ingen forkundskaber, og alle er velkomne!
Tag med hele ugen
Alle er velkomne til at sejle med på skibene, enten hele ugen eller for en enkelt dag.
På alle skibene er god mad og hygge en lige så vigtig del af Fyn Rundt som selve kapsejladen. Du kan læse mere om, hvordan du kommer med på Fyn Rundt’s egen hjemmeside.
Dato: 24.-25.-26.-27.-28. juli 2023
Svendborg er afslutningsby i 2023
Fredag den 28. juli 2023 er Svendborg afslutningsby for Fyn Rundt for Bevaringsværdige Sejlskibe. Kom på Svendborg Havn til en hyggelig dag, hvor du kan opleve det flotte syn, når 40 historiske træskibe anløber havnen.
Skibene vil sejle gennem Svendborgsund og ankomme løbende i løbet af eftermiddagen.