Hjemhavn: Svendborg/Ærø
Antal passagerer: 42
Skipper: Mark
FYLLA
FYLLA er et af de flotteste sejlskibe herhjemme. Over fyrre meter langt med tre master og velholdt ned til mindste detalje. Der er god plads til 42 gæster på det imponerende skib, der er indrettet så alle mand kan sidde og spise i salonen. Der er desuden 24 køjer til overnattende gæster.
En stor del af året bruges skibet til lejrskolesejlads, men når der er plads i kalenderen, kan det flotte sejlskib med fuld besætning hyres til firmaudflugter, sejlture med familien eller flere dages togter i Det sydfynske Øhav.
FYLLA blev bygget 1922 i Nyborg under navnet FYN. Efter syv år på Nord – og Østersøen, blev skonnerten sendt på fiskeri ved Grønland under navnet FYLLA. Siden blev det bygget om til fryseskib, så det kunne hente får og fisk fra de mindre bopladser langs kysten. Det er ikke til at se idag, hvor det ejes af Fylla Fonden og for længst er ombygget til charterskib.