Maritimt Center Danmark
En del af SvendborgEvent
Maritimt Center Danmark blev grundlagt i 1995. I dag er vi en del af SvendborgEvent og er blevet slået sammen med turistbureauet og eventkontoret.
Du finder os i det bevaringsværdige havnepakhus fra 1872, der ligger lige ved Ærøfærgens anløb på Svendborg Havn. Herfra arrangerer vi sejlture med velbevarede sejlskibe i det meste af Danmark.
Se alle de flotte sejlskibe.
Skipperne har deres daglige gang i huset, og vi nyder at have de store skibe liggende lige udenfor vinduerne. Vores pakhus bliver også brugt som ramme om konferencer, firmaarrangementer og private fester. Det er dage, hvor søulkene i røjsere og store sweatre viger pladsen for mødedeltagere i jakkesæt eller brudepar i det helt store skrud.
Se hvordan du lejer pakhuset.
I og omkring vores pakhus arrangerer vi desuden et hav af kulturelle aktiviteter – til glæde for svendborgensere og for de mange gæster, der besøger byen. Æbleræset er en elsket tradition, der skyder efterårsferien i gang, og hvert år ruster vi os til børnenes piratdag.